15 års danseglæde i Herning og Hammerum

Ingrid og Jens Brahms indbød til 15 års jubilæumsfest – forårsfest den 16.5.2018 for danserne i Herning og Hammerum.
Ved indgangen blev vi modtaget af DanskSeniordans’s nye beach ag med teksten:

Prøv det … du bliver glad!

Den tekst harmonerer godt med 15 år med masser af danseglæde og fællesskab og støt stigende deltagertal. Man bliver glad, når man danser.

Seniordansen startede Ingrid og Jens således op i 2003 i Hammerum med bare 8 dansere, og der er 72 dansere i 2018. I Herning startede samtidig ca. 10 dansere, og her er nu 87.

Denne succes er værd at fejre, og det gjorde Ingrid og Jens med en flot fest med 94 deltagere, der fik både dans, hygge, lækkermad, til lejligheden fremstillede sange og dansk top sanghæfte fra ”da vi var unge”. Der blev hurtigt en god stemning ved de 5 lange, flot pyntede borde med flag og fine buketter fra Ingrid og Jens’s egen have/ blomsterpark.

Ingrid gav også et historisk tilbageblik på de mange andre oplevelser ud over de ugentlige dansetimer, som danserne er blevet tilbudt, f.eks. højskoledage, weekendophold, forårs- og efterårsstævner, højskoleophold og tirsdagsdans i sommermånederne. Under festen fik 8 15 års jubilarer hver overrakt en langstilket rød rose, og 20 10 års ju-bilarer fik miniroser. Jubilarerne blev omringet og hyldet på dansegulvet af de øvrige dansere med vajende flag.

Det store antal jubilarer viser, at når man er startet på seniordans hos Ingrid og Jens, så fortsætter man gerne i mange år, hvilket må ses som et resultat af en særdeles god undervisning og atmosfære til dansetimerne. Til festen blev Ingrid og Jens da også takket for deres store indsats og hyldet med stående bifald og ønsker om fortsat mange års danseundervisning i Herning og Hammerum.

En stor tak for danseglæden og den flottejubilæumsfest.

Ida Machmüller, Hammerum