En eventyrlig rejse med dansere fra Sundeved-Sønderborg

Turen gik til Weserbergland med 45 glade deltagere. Kaffepausen på vej derned blev holdt ved et stort ”vandkryds” – der hvor Weser og Mittellandskanal krydser hinanden.

Vi så ikke heksens hus med sukkervinduer og pandekagetag, men en godhjertet sjæl havde medbragt hjemmelavede småkager til alle, og det kunne vi nyde, mens vi så et stort skib sejle ligeud på den vandbro, som står på pæle. Hvis skibet skulle have fortsat på floden, måtte det ned med slusesystemet. Et spændende område. Ved aftenstid nåede vi Lügde, hvor vi skulle bo på Lippischer Hof. Efter aftensmaden skulle der danses i den hyggelige sal med otte trælofter, og alle nød at røre sig og dansede til sveden dryppede.

Næste morgen gik turen til Höxter, hvor Hans og Grethe kom fra. De var nok ikke hjemme, men husene var utrolig smukke. Stilen blev kaldt Weser-renæssence.

Ansgar, som kom til Danmark i 826 og gjorde os kristne, kom fra et kloster lige i nærheden. Det hed Corvey og er nu et fint slot med smukke gulve, interiør og et fantastisk bibliotek. Kirken var overdådigt udsmykket.

Videre gik det ad smukke veje omkranset med tæt skov, vejtræer og hele tiden oden tæt ved. Chaufføren fandt de allerkønneste veje til det næste mål, som hed Bad Karlshafen. Den by var meget lys og hvid og med lige gader lidt på samme måde som Christiansfeld. Den er også bygget af huguenotterne.

Lige i nærheden var så kurbadet. I lang tid sad alle på række på en bænk med et underligt bygningsværk foran. Vand silede ud af en masse grenflet og dryppede ned i vand nedenunder. Det var meget salt, og et ægtepar fortalte, at de kom hver dag og sad der ca. en time. Hustruen var blevet helbredt for astma på den måde, sagde de. Det var en herlig dag uden stress, og fulde af indtryk kom vi til hotellet til dejlig mad og senere livsglædedans i salen. Efter et bad og begyndende afslapning på værelset bankede det på døren. Det var ”hjemmeplejen” i form af et par skønne haremsdamer (Kirsten og Birthe) med en ”lille én” at sove på.

Næste dag blev rigtig eventyrlig. Først var det Boderwerder, hvor Baron von Münchhausen kom fra. Han har sandelig ikke levet forgæves, man så ham overalt i byen i form af statuer. Et sted sad han og så forundret bagud på sin halve hest, for den anden halvdel havde ikke kunnet følge med. Den stod et andet sted i byen.

Derfra gik turen til Hameln. En stor flot by med masser af turister, musik i gaden, bronzerotter i fliserne, et stort klokkespil, som vi alle valgte at sidde stille og høre og se. En bronzelåge gik op, og rottefængeren med rotterne efter sig gik rundt og forsvandt. To andre låger gled op, og en uhyggelig rottefænger trak byens børn med sig, kun ikke den døve og handicappede, som gik tilbage. Pludselig kom en levende rottefænger med en flok turister i hælene forbi, hvor vi sad.

En gade i byen hedder Bungenlosen strasse. Her må aldrig spilles musik! Igen en dag så fyldt med indtryk. Igen tilbage til hotellet til dejlig mad og livsglædedans.

Overalt i Weserbergland er der smuk natur og kønne huse og landsbyer. Den 4. dag af turen gik til det højeste punkt (ca. 497 m). Det hed Köterberg med en fantastisk udsigt. Det var der mange andre, der også syntes. Et selskab af motorcyklister gav sig god tid – lige som os, men da vi var ved at gøre klar til afgang, kom en kortege af BMVer. Gamle, otte biler. Der var mange – over 20. En af dem havde fået smadret en siderude.

Igen på farten nedad og denne gang til en utrolig smuk og velbevaret by, Schwalenberg. Også her hedder byggestilen Weser-renæssence.

Hver dag valgte man at spise frokost sammen, også i Schwalenberg, hvor restauranten hed Malkasten. Der var god tid, så hjemvejen blev lagt forbi Bad Pyrmont. Det var en ekstratur, så nogle valgte at gå på egen hånd uden for kurparken. De fleste gik med ind og gik tur under palmer og andre eksotiske planter, mens de kunne høre musik flere steder.

Fire fantastiske dage var snart gået, men igen blev dagen sluttet med dejlig mad og dans til sveden dryppede.
Klokken 8.30 den sidste dag gik turen så igen nordpå. Mætte af indtryk nåede vi hjem til Sønderjylland klokken ca 16.

Tak til alle for herligt samvær.

Hanne Thorngren