Salgs- og leveringsbetingelser
Når du har bestilt varer på danskseniordans.dk, vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse på din bestilling via e-mail. Hvis du fortryder og vi ikke har afsendt ordren, kan den annulleres ved at kontakte os på e-mail: anfa@dans-danmark.dk. Du kan også kontakte os på telefon 66185860 mandag-torsdag kl. 10-13 eller torsdag kl. 15-16.30, dog ikke i skolernes ferier. Husk at oplyse dit ordrenummer.
Alle angivne priser er i danske kroner og inklusiv 25% moms. Bestilling af varer kan ske online og betaling foregår kun online.
Vi har som standard en fragtpris på 50 kr. inkl. moms på alle ordrer til hjemmelevering eller pakkeshop i Danmark. Du modtager ikke et trackingnummer, men kan til enhver tid kontakte os, hvis ikke varen når frem og vi finder frem til pakken for dig.
Hvis du hellere vil hente varen, kan dette kun ske ved først at lave en aftale med os. Dette for at sikre at varen er på lager, og være sikker på, at der er nogen til stede, da vi ikke har en fysisk butik. Efter aftale afhentes varen på vores adresse:
Dans Danmark
Enrumvej 6A
5270 Odense N
Du har altid 24 måneders reklamationsret på de varer du handler hos Dans Danmark. Du bedes ved modtagelse af en vare, undersøge den for fejl og mangler. Du kan reklamere over en vare ved at at skrive en mail til:anfa@dans-danmark.dk. Husk at oplyse ordrenummeret og årsagen til reklamationen.
Ved returnering af et produkt kontakter vi dig efterfølgende med oplysninger om det videre forløb. Det betyder, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation.
Opdager du en fejl eller mangel på en vare købt hos os, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte os og forklare hvor i fejlen eller manglen består. For at reklamationen kan godkendes, er det selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Godtages reklamationen refunderer vi naturligvis fragtomkostningerne svarende til den gældende takst. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og vedlæg venligst kopi af ordrebekræftelsen.
Du har som forbruger ret til og kan, fortryde et køb af en vare købt hos os op til 30 dage efter du har modtaget den. Herefter har du 14 dage til at sende den retur. Du kan sende varen retur til adressen:
Dans Danmark
Enrumvej 6A
5270 Odense N
Du kan også sende en mail til: anfa@dans-danmark.dk, hvor du tydeligt gør opmærksom på, at du vil gøre brug af din fortrydelsesret. Vi kontakter dig efterfølgende med oplysninger om det videre forløb. Ved fortrydelse får du hele det betalte beløb tilbage. Du skal dog selv afholde udgifterne til returforsendelsen. Du bærer risikoen for varen, indtil den er os i hænde. Husk at vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen og bankkontonummer, som du ønsker tilbagebetaling til.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Fortrydelsesretten betyder ikke, at du har en ubetinget ret til at få det fulde beløb for varen retur. Hvis varen er blevet håndteret på en sådan måde, at den ikke har nogen værdi, vil du ikke have krav på at få købesummen retur. For at få den fulde købesum retur, må varen kun være brugt i samme grad, som er accepteret inden købet i en almindelig fysisk butik. Før du sender en vare retur, skal du derfor gøre dig klart, om en almindelig butik ville acceptere den benyttelse af varen den har været udsat for. Du har altså ret til at se varen an og afprøve visse funktioner. Derimod vil returbeløbet kunne nedsættes, såfremt varen har været brugt i en længerevarende periode eller i det hele taget viser tegn på slid.
Vær opmærksom på, at du kan ikke undlade at tage imod en forsendelse, og derved fortryde et køb. Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os tilbage. I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Når vi har modtaget varen retur, tilbagesender vi det beløb, som du har betalt for varen via bankoverførsel til din konto, eller med mobilepay umiddelbart efter afgørelsen, og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget varen retur.
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse på telefon 66185860 Telefonen er åben mandag-torsdag kl. 10–13 og torsdage kl. 15–16.30, dog ikke i skolernes ferier eller kontakt os på e-mail: anfa@dans-danmark.dk. Husk at oplyse dit ordrenummer.
Produkterne som du finder på danskseniordans.dk har vi testet og godkendt, før vi har købt dem til lageret og de er blevet prissat. Vi håber, at du er enig med os og finder produkterne lige så gode og spændende, som vi synes de er. Vi bestræber os på at have alle varer, som du finder på dansksenordans.dk på lager. Det kan dog forekomme at enkelte varer er udsolgt. Skulle du have bestilt en udsolgt vare, og vi ikke kan skaffe den, kontakter vi dig med informationer om ny leveringsdato, eller om du bliver tilbudt pengene retur.