Vedtægter
Vedtægter for Landsforeningen Dansk Senior Dans
stk. 1
Landsforeningen Dansk Senior Dans.
stk. 2
Landsforeningen er, i henhold til aftale af 25. august 1998, associeret medlem af Dansk Sportsdanserforbund i Danmarks Idrætsforbund.
stk. 3
Landsforeningens adresse er den til enhver tid siddende formands.
stk. 1
At udbrede kendskabet til og fremme interessen for seniordans,så flest muligt får tilbud om aktiv medvirken i seniordans som middel til kulturel indsigt samt fysisk og psykisk sundhed og glæde
stk. 2
Gennem aktiviteterne at fremme kontakten mellem deltagerne for udbygning af socialt netværk.
stk. 3
At uddanne danseledere og gennem kurser tilbyde efteruddannelse og vedligeholdelse på højt niveau blandt danselederne.
stk. 4
At afholde stævner, kurser og andre fælles arrangementer.
stk. 5
Oprette, udbygge og vedligeholde bestanden af dansebeskrivelser/musik, bl. a. gennem internationalt samarbejde.
stk. 1
Enhver kan optages som medlem.
stk. 2
Medlemskab kræves for at deltage i lederuddannelsen, ligesom det kræves for deltagelse i andre kurser, rejser og andre arrangementer. Dansestævner kræver ikke medlemskab.
stk. 1
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.
stk. 1
Landsforeningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen, så vidt mulig fra forskellige egne af landet.
stk. 2
De vælges for 3 år og kan genvælges. Der afgår på skift 2, 2 og 3 medlemmer.
stk. 3
Bestyrelsen, der konstituerer sig efter generalforsamlingen, vælger 1 formand, 1 næstformand, 1 sekretær og 1 kasserer ved afstemning.
stk. 4
Udgået.
stk. 5
Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det.
Dagsorden skal foreligge.
stk. 6
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer inkl. formand eller næstformand er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
stk. 7
Der skrives referat af møderne, og referatet godkendes af de tilstedeværende.
stk. 8
Generalforsamlingen vælger 2 suppleanter for en etårig periode. Disse indsættes efter gældende regler. Dog kan ikke valgte kandidater fra bestyrelseslisten overføres til suppleantlisten på lige fod med øvrige suppleantkandidater på selve generalforsamlingen. Forslag til suppleanter skal være bestyrelsen i hænde senest én måned før generalforsamlingen.
stk. 9
Udgået.
stk. 1
Regnskabsår: 1/1 – 31/12.
stk. 2
Regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt registreret eller statsautoriseret revisor.
stk. 3
Foreningens formue skal være anbragt i anerkendt pengeinstitut.
stk. 1
Generalforsamlingen er i alle foreningens anliggender højeste myndighed.
stk. 2
Den årlige generalforsamling afholdes inden udgangen af 2. kvartal.
stk. 3
Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden enten i medlemsbladet eller i udsendt meddelelse til medlemmerne med mindst 6 ugers varsel.
stk. 4
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes, når mindst ¼ af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftligt krav og medsender motiveret dagsorden. I begge tilfælde med mindst 6 ugers varsel.
stk. 5
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen og forslag til kandidater til bestyrelsen, må være formanden i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen.
stk. 6
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal, dog kræver vedtægtsændringer 2/3 majoritet af de afgivne stemmer.
stk. 7
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelse og af suppleanter
6. Udgået
7. Valg af revisor
8. Fastsættelse af kontingent
9. Eventuelt
stk. 8
Stemmeret ved generalforsamlingen har alle fremmødte medlemmer med 1 stemme. Ønsker et medlem skriftlig afstemning, skal dette gennemføres.
stk. 1
Bestyrelsen for landsforeningen er som eneste myndighed berettiget til at oprette nye regioner.
stk. 2
Senest den 31.marts i det efterfølgende år indsendes det af regionen godkendte regnskab til landsforeningens kasserer.
stk. 3
Landsforeningens bestyrelse bestemmer om og i givet fald hvor stor en del af kontingentet, der skal tilfalde regionerne. Regionerne må ikke selv opkræve kontingent.
stk. 4
Opløsning af en region kan kun ske efter beslutning på en ordinær generalforsamling i Landsforeningen Dansk Senior Dans, hvis punktet har været på dagsordenen samt været på regionensdagsordenen i den vedrørte region.
stk. 5
Bestyrelsen nedsætter en række stående udvalg samt evt. ad-hoch udvalg til specielle opgaver.
stk. 6
Formanden for udvalget skal være medlem af Landsforeningens bestyrelse. Udvalgsmedlemmer i øvrigt skal være medlem af foreningen.
stk. 7
Bestyrelsen fastsætter kommissorium og økonomisk ramme for de enkelte udvalg, som altid arbejder under ansvar over for bestyrelsen.
stk. 1
Opløsning af foreningen kan kun ske efter en vedtagelse på den ordinære generalforsamling, hvis forslaget har været et punkt på dagsordenen, og når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.
stk. 2
I tilfælde af ophør træffer bestyrelsen bestemmelse om anvendelse af eventuelle aktiver til lignende aktiviteter for ældre.
stk. 1
Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.
stk. 2
Formanden meddeler kassereren fuldmagt til daglige løbende forretninger.
stk. 3
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med sin formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
- §1 – Formål
stk. 1 At udbrede kendskab til og fremme interessen for seniordans, så flest mulige får tilbud om aktiv medvirken i seniordans som middel til kulturel indsigt, samt fysisk og psykisk sundhed og glæde.
stk. 2 Gennem aktiviteterne at fremme kontakten mellem deltagerne for udbygning af socialt netværk.
stk. 3 At afholde og koordinere regionsstævner, inspirationskurser og andre fælles arrangementer indenfor regionen til fordel for regionens trivsel og som grundlag for Landsforeningen ”Dansk Senior Dans” arbejde.
- §2 – Medlemskab
stk. 1 Medlemmer er de personer med tilhørsforhold til regionen, der står som medlemmer af Landsforeningen ”Dansk Senior Dans”.
- §3 – Regionsbestyrelsen
stk. 1 Regionen ledes af en regionsbestyrelse bestående af 3-5 medlemmer. Det tilstræbes, at et flertal af disse er danseledere. Desuden vælges der på regionens generalforsamling 2 suppleanter, hvoraf én helst skal være danseleder.
stk. 2 Regionsbestyrelsen vælges for 2 år – og kan genvælges. På lige år vælges 2 personer, og på ulige år vælges 1 eller 3 personer. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen.
stk. 3 Regionsbestyrelsen, der konstituerer sig efter regionsgeneralforsamlingen, vælger 1 formand, 1 sekretær samt 1 kasserer.
stk. 4 Møde i regionsbestyrelsen afholdes, når denne finder det nødvendigt.
Dagsorden skal foreligge.
stk. 5 Regionsbestyrelsen er beslutningsdygtig ved almindeligt flertal.
stk. 6 Der skrives referat af møderne, og referatet godkendes af de til stedeværende.
- $4 – Regnskab og revision
stk. 1 Regnskabsår: 1/1 – 31/12.
stk. 2 Regnskabet revideres inden generalforsamlingen af 2 blandt medlemmerne valgte revisorer.
stk. 3 Senest den 31. marts i det efterfølgende år indsendes det af regionen godkendte regnskab til landsforeningens kasserer.
stk. 4 Regionens formue skal være anbragt i anerkendt pengeinstitut.
- §5 – Generalforsamling
stk. 1 Landsforeningen ”Dansk Senior Dans” generalforsamlinger er i alle regionsanliggender højeste myndighed.
stk. 2 Den årlige regionsgeneralforsamling afholdes inden udgangen af 1. kvartal
stk. 3 Indkaldelse til regionsgeneralforsamlingen foretages enten i medlemsbladet eller i udsendelse til medlemmerne med mindst 3 ugers varsel. I indkaldelsen henvises til dagsorden ifølge vedtægterne, ligesom ekstra punkter nævnes, hvis disse kendes på tidspunktet for indkaldelsen.
stk. 4 Ekstraordinær regionsgeneralforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes, når mindst 1/4 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftligt krav og medsender motiveret dagsorden, i begge tilfælde med mindst 4 ugers varsel.
stk. 5 Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden skriftligt i hænde senest 14 dage før regionsgeneralforsamlingen.
stk. 6 Forslag til valg af medlemmer til bestyrelsen samt valg af suppleanter kan fremsættes på generalforsamlingen.
stk. 7 Regionsgeneralforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal.
stk. 8 Dagsorden for den ordinære regionsgeneralforsamling skal indeholde:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Kassererens regnskab
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelse + suppleanter
- Valg af revisorer + revisorsuppleant ( alle vælges for 1 år)
- Eventuelt
stk. 9 Stemmeret ved regionsgeneralforsamlingen har alle fremmødte medlemmer, der er registreret i regionen – med 1 stemme. Ønsker et medlem skriftlig afstemning, skal dette gennemføres.
- §6 – Ophør
stk. 1 Opløsning af regionen kan kun ske efter en på Landsforeningen ”Dansk Senior Dans”` ordinære generalforsamlings beslutning, hvis forslaget har været et punkt på dagsordenen, samt været på regionsdagsordenen i den vedrørte region.
stk. 2 I tilfælde af ophør overgår eventuelle aktiver til Landsforeningen ”Dansk Senior Dans”.
stk. 3 Eventuel deling af bestående regioner kan ske efter godkendelse i LDSD´s bestyrelse ud fra skriftlig begrundet ansøgning. Delingen meddeles i medlemsbladet.
- §7 – Tegning og hæftelse
stk. 1 Regionsbestyrelsen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden.
stk. 2 Formanden meddeler kassereren fuldmagt til daglige løbende forretninger.
stk. 3 Regionsbestyrelsen hæfter kun for sine forpligtelser med regionens aktiver. Der påhviler ikke regionsbestyrelsens medlemmer nogen personlig hæftelse.
Vedtægterne for landsforeningen er vedtaget på generalforsamlingen den 9. marts 1991.
§ 5 stk. 2 og stk. 7 ændret på generalforsamlingen den 23. april 1994.
§ 6 stk. 2 og stk. 3 ændret på generalforsamlingen den 21. april 1996
§ 8 vedtaget på generalforsamlingen den 18. april 1998.
§ 1 stk. 2 og stk. 3; § 5 stk. 4 og stk. 9 og § 7, pkt. 6 vedtaget på generalforsamlingen den 25. april 1999.
§ 5 stk. 4 og stk. 9, udgået på generalforsamlingen den 25. april 2010.
§ 7 stk. 7, pkt. 6, udgået på generalforsamlingen den 25. april 2010.
Vedtægterne for regionerne er vedtaget på Landsforeningen ”Dansk Senior Dans” generalforsamling den 21. april 1996.
§ 3 stk. 1 ændret på Landsforeningen ”Dansk Senior Dans” generalforsamling den 18. april 1998.
§ 3 stk. 3 ændret på Landsforeningen ”Dansk Senior Dans” generalforsamling den 2. april 2000.
§ 5 stk. 7 pkt. 6 ændret på Landsforeningen ”Dansk Senior Dans” generalforsamling den 22. april 2001.
§ 5 stk. 5 ændret på Landsforeningen ”Dansk Senior Dans” generalforsamling den 3. maj 2009.
§ 5 stk. 3 ændret på Landsforeningen generalforsamling den 21. april 2013.
§ 3 stk. 1 ændret, § 5 stk. 5 ændres, der indsættes et nyt stk. 6. Stk. 6,7,8 bliver til stk. 7,8,9. ændret på Landsforeningen Dansk Senior Dans generalforsamling den 26. april 2014.