Lørdag lige efter frokost sad jeg i bilen på vej sydpå ad motorvejen fra Aarhus fuld af tvivl og sommerfugle i maven: Hvad er det egentligt, jeg har indledt mig på? Jeg skal da aldrig nogensinde være danseleder. Nå pyt, jeg kan da altid slappe af, læse lidt og nyde god mad.

Efter ankomst til Den gamle Grænsekro, indkvartering og påfyldning af brændstof – eftermiddagskaffe med kage – startede så et travlt døgn med læsning og tolkning af dansebeskrivelser, små teoretiske og praktiske øvelser samt indstudering af danseledelse under venlig, men bestemt, ledelse af Helle, som med ros og forslag til forbedringer guidede os gennem processen. Sent søndag eftermiddag stod så generalprøven som forberedelse til den store danselederprøve om aftenen.

Og hvilken aften!

Deltagere på både begynderhold og fortsætterhold samt en flok danseglade mennesker fra Vejle-egnen fik en forrygende flot aften, hvor kursisterne på skift fik lejlighed til at prøve de nyindlærte færdigheder. Og alle bestod!

Mandag lige efter frokost sad jeg – efter et besøg i Honningkagehuset – igen i bilen på vej nordpå ad motorvejen mod Aarhus med sommerfugle i maven. Ikke på grund af snevejret og fygningen, men boblende af forventning om kommende oplevelser med meddanserne på holdet i Hørning. Og måske endda som danseleder.

Jeg fik ikke ”slappet af”, men jeg fik ”koblet af”. Jeg fik ikke læst en side i den medbragte bog, men maden levede helt op til forventningerne.

De bedste hilsner
Aage Hansen, Hasselager

P.S. Vi – fruen og jeg – har fået lov at afprøve vores lederfærdigheder på holdet i Hørning, og det blev modtaget med stor venlighed af de øvrige dansere.

P.P.S. Det er ikke kun maden, der gør opholdet på Den gamle Grænsekro til en god oplevelse. Det gælder i høj grad også det altid smilende og venlige personale